Kompetence
Vi har uddannet personale med høj faglighed og mange års erfaring indenfor printkort. Alle data bliver grundigt gennemgået inden produktionen startes.
Ansvarlighed
Vi tager ansvaret for, at det vi leverer, lever op til dine krav. Vi håndterer information om vores kunder og data samt producenter med fortrolighed. Vi yder professionel og respektfuld håndtering af eventuelle uoverensstemmelser. Vi lægger vægt på troværdig, åben og ærlig kommunikation.
Produkt- og leveringssikkerhed
Vi garanterer for produktets kvalitet. Ved eventuelle tvister, varetager vi dine interesser overfor producenten.
Alle forsendelser kan spores i Macaos Enterprise og vi informerer om eventuelle forsinkelser så hurtigt som muligt.
Teknisk sparring
Har du produktionstekniske spørgsmål yder vi teknisk sparring – gerne allerede i dit projekts opstartsfase.
Kvalitet
Vores kontor i Kina med 4 ansatte følger op på alle ordrer. Ud over de enkelte producenters udgangskontrol af printene, foretager vores kontor en yderligere stikprøvekontrol hvor der bla. bliver målt kobbertykkelse i hullerne – altså kvaliteten af pletteringen. Ofte ser man ved direkte handel med kinesiske producenter at der spares på kobbertykkelsen. Kobber er dyrt, men samtidigt er det uhyre vigtigt for produktets holdbarhed.
Godkendte producenter
Alle vores producenter er godkendte ift. ISO, UL, RoHS og REACH.
Vi og vores kinesiske kontor foretager jævnligt audits hvor vi kontrollerer de tekniske krav, men vi lægger også vægt på:
- God kommunikation med fabrikken og ledelsen, samt at ledelsen er til stede på fabrikken og tager ansvar.
- Fabrikken er ren og præsentabel.
- Arbejdsforhold og -miljø er i orden.
- Fabrikken håndterer miljøfarligt affald på en forsvarlig måde.