RIGID

Rigid-print er fællesbetegnelsen for de fleste ”almindelige” printkort i flere forskellige materialer. FR4 er det mest anvendte, men vi leverer også blandt andet Rogers, Polyimide og Arlon.

Vi leverer alle former for rigid-print – fra de mest simple enkeltsidede til avancerede udgaver med blind- og buried vias og ned til 50μ lederbaner og isolationsafstand. Læs mere om avancerede HDI print her.

Under kapabilitet kan du se en fuld liste over dine muligheder for overfladebehandlinger, forskellige loddestop-farver, isolationsafstande, banebredder, materialer med videre.

Få prisreduktion ved at mixe dine FR4 standard-print

Du får ekstra lave priser på FR4-print med vores MIX-princip.

Før et print kan mixes, skal det være med standardopbygning og med 1, 2 eller 4 lag. Det vil sige 1,6 mm tykt, bly-fri Hot-air med grøn loddestop og hvidt komponenttryk; med en isolationsafstand og ledebredde på 0,125 mm og annular ring på 0,15 mm.

Kobberbalancering

Twist and bow. Dét – at printkort utilsigtet kan bøje sig – kan afhjælpes af printudlæggeren. Alle materialer udvider sig og trækker sig sammen i forskellige temperaturer – også printkort.

Hvis et print har meget kobber (eksempelvis et jordplan) på den ene side og få baner på den anden side, vil de to sider udvide og trække sig sammen forskelligt, og printet kan derfor komme til at bøje. Det er derfor en fordel at sørge for at kobber-tætheden er nogenlunde ens på alle kobberlag.

På inderlag vil det være en fordel at bruge jordplaner, eller fylde tom plads ud med kobber, da prepreg vedhæfter bedre til kobber end til FR4. Dette vil modvirke delaminering.

Sidebar